DELTAGER REGLER

Generelt

  • Deltagelse til hLAN events, forudsætter overholdelse af de til enhver tid gældende regler for hLAN, samt dansk og international lovgivning.
  • Regelsættet for hLAN kan ændres uden varsel.
  • Deltagere skal altid følge anvisninger fra hLAN´s crew, offentlige myndigheder som politi og brandvæsen, også selvom disse ikke er dækket af dette regelsæt.
  • Hvis gældende regler eller anvisninger ikke bliver overholdt, forbeholder hLAN sig retten til, uden varsel, at bortvise personer fra eventet og eventens område, uden mulighed for refundering af evt. billet.
  • Deltagelse til hLAN sker udelukkende på eget ansvar.
  • hLAN påtager sig intet ansvar for hærværk, tyveri, fejlstrøm eller anden skade på udstyr.
  • Hel eller delvis refundering af billet er ikke muligt. Heller ikke i tilfælde af sygdom, strømafbrydelse, udfald på netværk eller andre uforudsete hændelser.
  • Hver billet til hLAN er unik, og giver adgang for én person til eventet.
  • Snyd med billetter eller andre forsøg på, uberettiget, at komme ind til eventet vil blive politianmeldt.
  • Alderskrav er listet til eventet og skal overholdes. Vi forventer at man kan klare sig selv. Der vil dog være voksent opsyn til hele eventet.
  • Adgangskrav er en gyldig billet

Deltagerpladser og sovesal

  • Til hver deltager plads stilles der ét strømstik og ét netværksstik til rådighed. Bordplads b. min 90cm d. min 70cm
  • Deltageren skal selv medbringe stikdåse for tilslutning af eget udstyr, men netværkskabel stiller vi til rådighed.
  • Det er kun tilladt at tilslutte én computer, konsol eller lign. pr. deltager.
  • Det er ikke tilladt at tilslutte eget netværksudstyr i form af routere, access points, switche, eller andet udstyr bortset fra en computer eller konsol til hLAN netværk.
  • Det er ikke tilladt at benytte højtalere.
  • Det er ikke tilladt at medbringe køleskabe, toastere, kaffemaskiner, elkedler, effekt lamper eller andre elektriske apparater med et højt strømforbrug.
  • Det er ikke tilladt at medbringe sofaer, lænestole eller andre større møbler, men det er dog tilladt, at medbringe en kontor eller gamerstol, den må ikke kunne ridse gulvet.
  • I sove områderne skal man placere luftmadrasser og liggeunderlag, op ad hinanden uden mellemrum, så der er soveplads til alle.
  • Det er ikke tilladt at sove under borde, på gangarealer eller lign. Sovning skal foregå i de opmærkede sove områder.
  • Der skal være ro i sovesalen. Hvis dette ikke overholdes kan den larmende deltager blive bortvist, uden mulighed for refundering af billet.
  • Alle deltagernes ejendele skal placeres på deltagerens bordplads eller derunder.
  • Der må under ingen omstændigheder stå ejendele i gangarealerne, foran døre eller porte da disse er flugtveje.
  • Gældende lovgivning vedr. kopiering af software og ophavsretsbeskyttet materiale skal overholdes til eventet, og der henstilles til, at deltagerne er opmærksomme på, hvad der er adgang til på deres computer.
  • Det er ikke tilladt, at tvinge sig adgang til andres udstyr eller på anden måde benytte andres udstyr uden tilladelse fra rette vedkommende.
  • Alle deltagere er forpligtet til at opretholde god ro og orden (ryd op omkring dig, vær afdæmpet og løb ikke rundt).
  • Når en deltager forlader eventet, er det deltagerens ansvar at tage alle sine medbragte ejendele med sig, samt smide alt sit affald i affaldsspandene.
  • Glemte ejendele skal gøres krav på straks efter eventet. Efter to dage doneres resten til velgørende formål, eller bortskaffes.

Alkohol og stoffer

  • Det er ikke tilladt at indtage euforiserende stoffer eller møde op i påvirket tilstand til eventet.
  • Det er ikke tilladt at indtage alkohol for deltagere under 18 år
  • Forbuddet gælder på hele området for eventet, både i hallerne, parkeringspladserne samt alle undendørs arealer inden for multihusets område.
  • Det er ikke tilladt at indtage alkohol uden for eventets område, og derefter benytte eventets soveområde i påvirket tilstand.
  • Overtrædelse af disse regler vil medføre øjeblikkelig bortvisning, uden undtagelse, og uden refusion af evt. billet.

Rygning

  • Det er ikke tilladt at ryge indendørs.
  • Rygning må kun ske udendørs i de markerede rygeområder.
  • Der gælder samme regler for brugere af e-cigaretter og snus, som for almindelige rygere.

Andet

  • Det er ikke tilladt at ophænge plakater, skilte, uddele reklamemateriale eller på anden måde gøre reklame uden skriftlig tilladelse fra hLAN.
  • Det er ikke tilladt at sælge varer eller ydelser under hLAN events uden skriftlig tilladelse fra hLAN.
  • Det er tilladt for den enkelte deltager, at medbringe mad og drikkevarer i begrænsede mængder til eget forbrug som kun kan nydes i spilleområdet.
  • hLAN forbeholder sig retten til at videoovervåge eventet, tage billeder og optage video til eventet, samt at distribuere dette til internettet og bruge det til markedsføring af hLAN, uden tilladelse fra personer, der måtte optræde på optagelserne/billederne, da der ved tilmeldelse gives denne tilladelse.
  • hLAN forbeholder sig ved mistanke, retten til at gennemsøge deltagernes tasker, computer kabinetter igennem for alkohol, euforiserende stoffer m.m.
  • Hvis en deltager ikke vil lade hLAN gennemsøge tasker, computer kabinetter m.m. vil dette medføre øjeblikkelig bortvisning.
  • hLAN forbeholder sig retten til at logge alt datatrafik, på hele hLAN netværk samt internetforbindelse.
  • Det er ikke tilladt at medbringe knive, knojern, attrapvåben eller andre våben, af nogen art under eventet.
  • Det er ikke tilladt at bære maske eller på anden måde dække sit ansigt til under eventet.
  • Det er ikke tilladt at benytte segboards, løbehjul og andre køretøjer indendørs til hLAN.